Plejesenge til børn

Når du skal vælge en plejeseng til et barn, er der grundlæggemde 4 typer senge at vælge imellem:

1. Vugger/krybber med indre længde på op til 90 cm til børn på max 75 cm.
2. Tremmesenge med indre længde på 90-140 cm til børn på 75-125 cm.
3. Tremmesenge i overstørrelse med indre længe på 140-180 cm til børn på 125-155 cm. 
4. Juniorsenge med indre længde på 140-180 cm til børn på 125-155 cm.

Som en tommelfingerregel skal sengens indre længde være mindst 25 cm længere, end barnets højde. For vugger/krybber drejer det sig om 15 cm. Hvis liggefladen eleveres, ”forsvinder” en del af længden i madrassens bøjninger.

Ønsker du en barneseng med en indre længde på 180 cm eller derover, skal du vælge en seng, der både er beregnet til voksne og børn

I Hjælpemiddelbasen findes plejesenge til børn i produktgrupperne:

• Senge og separate sengebunde, ikke indstillelige 
• Senge og sengebunde med manuel indstilling
• Senge og sengebunde med motoriseret indstilling

Produktgrupperne indeholder også plejesenge til voksne samt hospitalssenge, men det er muligt at fravælge disse ved at filtrere på egenskaber. 

Sengens belastningsevne

Fabrikanten skal oplyse, hvor stor en belastning, sengen er beregnet til. Her skelner man mellem brugervægt og den samlede belastning på sengen, der, ud over brugervægt, omfatter vægten af madras, tilbehør og sengetøj. For at en plejeseng til et barn lever op til standarden herfor gælder følgende:

• Vugger/krybber skal mindst kunne klare en brugervægt på 12 kg.
• Tremmesenge skal mindst kunne klare en brugervægt på 35 kg.
• Tremmesenge i overstørrelse skal mindst kunne klare en brugervægt på 70 kg.
• Juniorsenge skal mindst kunne klare en brugervægt på 70 kg.

Sengens højde

Nogle plejesenge har en fast højde, mens andre er højdeindstillelige. Når du anskaffer dig en højdeindstillelig plejeseng til et barn, kan barnet evt. selv komme ind og ud af sengen.

Højdeindstillelige plejesenge til børn skal mindst kunne komme ned til 40 cm over gulv (målt fra toppen af liggefladen uden madras) og kunne gå op til 80 cm, for at en hjælper kan få gode arbejdsstillinger. For vugger/krybber er det dog kun kravet om en højde på 80 cm, der gælder.

Det er vigtigt, at barnet har et godt fodfæste, når det stiger ud af sengen. For nogle børn kan en lavere seng være en fordel, så det er vigtigt at prøve sig frem.

Højde på sengesider/tremmesider/sengehest

Høje tremmesider/sengesider er beregnet til at forhindre barnet i at komme ud af sengen. Almindelige sengeheste på juniorsenge og sengesider på vugger er beregnet til at forhindre barnet i at rulle ned fra sengen.

Der er følgende krav til højden:

• Sengesider/gavle på vugger skal være mindst 27,5 cm høje, målt over den ubelastede madras.
• Høje tremmesider/sengesider og de tilhørende gavle skal være mindst 60 cm høje, målt over den ubelastede madras. Dette betyder, at børn op til ca. 2 år (kropslængde op til 93 cm) ikke formodes at kunne klatre over sengesiden. Hvis der, på den indvendige side af sengen, er fremspring eller lignende, som kan give barnet fodfæste til at klatre over sengesiderne, måles der fra de punkter, hvor der kan være et fodfæste.
• Høje tremmesider/sengesider og de dertilhørende gavle til børn på 2 år og derover – og tilsvarende for tremmesenge i overstørrelse – skal have en højde, der bestemmes ud fra en konkret risikoanalyse i forhold til barnets adfærd, funktionsniveau og størrelse. Samt ud fra en afvejning af sikkerheden over for det etisk forsvarlige i at forhindre barnet i selv at komme ud af sengen.
• Sengeheste til juniorsenge skal være mindst 22 cm høje (som senge til voksne), målt over den ubelastede madras i mindst halvdelen af sengens indvendige længde.

Sikkerhedsafstande mellem tremmer, sengehestens dele m.m.

• Afstanden mellem to elementer, fx tremmer i en sengehest eller i høje tremmesider, skal være mindre end 6 cm, målt ved en belastning på 125 N (ca. 12,75 kg). For senge til voksne er det tilsvarende mål 12 cm.
• For alle typer barnesenge skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant og hovedgavlen være mindre end 4 cm, for at barnets hals ikke kan kile sig ned og komme i klemme. For voksne er det tilsvarende mål 6 cm.
• For alle typer barnesenge, med undtagelse af juniorsenge, skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant til fodgavlen være mindre end 4 cm. Dette tager højde for, at mindre børn kan ligge med hovedet i begge retninger i sengen.
• For juniorsenge skal afstanden i en evt. åbning mellem sengehestens overkant til fodgavlen være mindre end 4 cm eller større end 30 cm, så hverken hals eller hoved kan blive fastklemt. Hvis denne afstand er større end 30 cm, må der ikke længere nede mellem sengebunden og sengehestens underkant være en åbning på 4 cm eller derover, hvor halsen kan blive fastklemt.
• Afstanden mellem eventuelle lameller i sengebunden skal være mindre end 6 cm, målt ved en belastning på 125 N (ca. 12,75 kg), så hverken en barnefod eller et hoved kan komme i klemme.
• Hvis der anvendes polstringer af sengens sider eller fx plexiglassider, så skal du sikre dig, at der er tilstrækkelig luftcirkulation i sengen.

Øvrige særlige sikkerhedskrav til plejesenge til børn

• Materialerne, der anvendes, skal være ufarlige, så de kan tåle at blive suttet på. Hvis materialet i sengesider er fleksibelt, fx i stof, så skal det være åndbart, så det ikke kan blokere barnets vejrtrækning.
• Låse på beskyttelsessengesider skal være børnesikrede.
• Der må ikke være aftagelige smådele, som barnet kan putte i munden.
• Barnesenge må ikke have fodbetjening.
• En håndbetjening med ledning skal kunne låses inde i en særlig boks på sengen, så barnet ikke kan blive kvalt i ledningen.
• Der må ikke være dele på sengens indvendige sider, hvor tøj eller lignende kan hænge fast med risiko for kvælning.                                       
• Alle betjeningsknapper skal være børnesikrede.
• Alle ledninger skal placeres uden for barnets rækkevidde, her er kravet mindst 20 cm’s afstand fra liggefladen.
• Sengen skal være så stabil, at et barn med den maksimalt tilladte vægt kan stå op eller sidde et hvilket som helst sted i sengen.

Liggefladens inddelinger

Vælger du en barneseng med indstillelig liggeflade, så får barnet størst gavn af en liggeflade med mindst 4 inddelinger: ryglæn, sædedel, øvre bendel/lårdel og nedre bendel. Det sikrer, at barnet kan indtage de mest hensigtsmæssige siddestillinger i sengen.

Det kan dog være svært at få en 4-delt liggeflade til at passe til barnet på grund af de mindre dimensioner af delene, så derfor udvikles de ofte med 3-delt liggeflade. Her er sædedel og øvre bendel/lårdel én del. Så medmindre madrassen er meget fleksibel, vil barnet ikke kunne mærke forskel på en 3-delt og en 4-delt liggeflade.

1) Nakkestøtte, 2) Ryglæn, 3) Sædedel, 4) Øvre bendel/lårdel, 5) Nedre bendel, 6) Sengebundens ramme.

Indstillingsmuligheder

De fleste plejesenge indstilles ved hjælp af en motor og en fjernbetjening. Enkelte indstilles helt eller delvist manuelt.

Der er følgende krav til indstilling af liggefladen:

• Ryglænet skal kunne komme op i mindst 70° over vandret (vinkel A), da det kan være en hjælp, når barnet skal ud af sengen.
• Nedre bendel skal kunne indstilles mindst 20° under vandret (vinkel D) med ”knæ-knæk”, da det aflaster hælene og mindsker risikoen for tryksår. Desuden sidder barnet mere afslappet i sengen med ”knæ-knæk”, når ryglænet slås op (lændesvajet bevares, da hasemusklerne ikke udspændes).
• Lårdelen skal kunne eleveres mindst 12° (vinkel B), da det hjælper barnet til ikke at glide ned i sengen, når ryglænet slås op.
• Ryglænet på barnesenge i hjemmeplejen må af sikkerhedshensyn aldrig kunne indstilles under vandret.
• Der må ikke være klemningspunkter for fingre mellem liggefladens bevægelige dele og sengerammen/sengebunden (dvs. mindst 25 mm mellem bevægelige dele, fx mellem ryglænets sider og sengerammen).
• Der er krav til størrelse og trykkraft for knapper på håndbetjeningen, så sengen kan betjenes af personer med nedsat kraft og problemer med at styre bevægelserne i hænderne.

Madras

Det er vigtigt, at madrassen passer i størrelsen. Madrassen må ikke kunne forskubbe sig under brug, hvilket kan sikres ved hjælp af madrasholdere eller anden fastgøring af madrassen. Hvis afstanden mellem madrassen og sengehesten/sengesiden/gavle bliver for stor, er det muligt for barnet at kile hovedet ned i dette mellemrum med risiko for blokering af vejrtrækningen. Jo tykkere og blødere madrassen er, desto større er risikoen.

Denne afstand må højst være 6 cm for vugger og tremmesenge/senge med høje sengesider, og det efterprøves med et måleværktøj, der har en vægt, svarende til et barnehoved. For juniorsenge og tremmesenge i overstørrelse er kravet det samme, men som en alternativ mulighed må afstanden være mindre end 3 cm, hvis afstanden måles af et måleværktøj uden belastning.

Når du skal vælge madras, så husk altid at vælge en madras, der kan følge liggefladens bevægelser. Det vil sige, at den skal være fleksibel. Her er der mange typer, der kan opfylde dette krav, fx madrasser med posefjedre og forskellige typer skummadrasser. Det er en rigtig god ide at vælge en forhandler, der tilbyder ombytningsret i op til 1-2 måneder, da det kan være svært at vurdere madrassen ordentligt efter at have ligget kortvarigt på den.

Hvis barnet ligger mange timer i sengen og har svært ved at bevæge sig, vil det være relevant at tænke på, at madrassen skal have særligt gode trykfordelende egenskaber. Her vil der være behov for en sundhedsfaglig vurdering inden valg af underlag.

Hvis du vælger en plejeseng med motorer, så tænk over sengens placering i rummet. Den bør placeres i nærheden af en stikkontakt, så der ikke trækkes ledninger hen over gulvet. Vær også opmærksom på, at ledningerne ikke kommer i klemme mellem de bevægelige dele.

Du skal også sikre dig, at der er plads til, at sengen kan indstilles, der hvor den står, fx at der ikke er en væglampe eller hylde, der kommer i klemme, når ryglænet slås op, eller når sengen indstilles i højden.

Hvis barnet anvender andre hjælpemidler, fx en kørestol, skal der også være plads til denne ved siden af sengen. Det samme gælder, hvis der er brug for én eller to hjælpere ved sengen eller en mobil personløfter.

Du bør følge leverandørens anvisninger med hensyn til rengøring og vedligeholdelse. Hvis plejesengen har motorer, er der oftest behov for regelmæssige eftersyn af sengen. Dette vil fremgå af leverandørens brugsanvisning. Det er ejeren af sengen (oftest kommunen), der er ansvarlig for, at eftersynene bliver overholdt. Hvis ikke disse overholdes, kan leverandøren ikke stå inde for sikkerheden.

Hvis du ønsker at placere en plejeseng til et barn ved siden af en anden seng, kan der opstå farlige klemningssituationer for begge personer, når sengebundens dele, fx ryglæn eller højden, bevæges. Tænk på, at børn nogle gange lægger sig på tværs i en seng.

Alle plejesenge til børn, som markedsføres og sælges i Danmark, skal være CE-mærkede som medicinsk udstyr. Når produktet er CE-mærket som medicinsk udstyr betyder, at leverandøren står inde for, at udstyret opfylder de væsentlige krav for medicinsk udstyr, der er beregnet til personer med funktionsnedsættelser.

Plejesenge til børn skal leve op til en række krav, fx omkring sikkerhed, holdbarhed og funktionalitet, der specielt sikrer, at sengene kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser, og er sikre for alle, der befinder sig i og omkring sengen. Det fremgår af standarden:

• DS/EN 50637:2017, Elektromedicinsk udstyr – Særlige krav til grundlæggende sikkerhed og væsentlige funktionsegenskaber af hospitals- og plejesenge til børn. (1)

Hvis plejesengen til et barn har en indre længde på 180 cm eller mere, skal den også leve op til standarden for plejesenge til voksne:

• DS/EN 60601-2-52:2010, Elektromedicinsk udstyr - Del 2-52: Særlige krav til grundliggende sikkerhed og væsentlige funktionsegenskaber for hospitals- og plejesenge, samt tillæg A1 til samme standard fra 2015. (2)