Tøj og sko

Sidst opdateret 04-01-2019

Kvinde i kørestol rækker en mand et slipsI guiden kan du læse om nogle af de muligheder, der findes for særligt udformet tøj og fodtøj.

Tøj og sko med særlig udformning eller særlige lukkemekanismer kan være relevant, hvis du har en nedsat funktionsevne, som stiller særlige krav til pasformen, eller hvis du har svært ved at tage tøj eller sko af og på. Du vil også kunne have glæde af at læse de to guides Af- og påklædningshjælpemidler og Gribetænger

Tøj med særlig pasformÅben

Tøj med særlig pasformLuk

Tøj er typisk skabt med en pasform til stående og gående mennesker. Hvis du sidder i kørestol, er der imidlertid særlige krav til pasformen. Der kan også være særlige krav til tøjets slidstyrke, især hvis du får hjælp fra andre til at få rettet din siddestilling i kørestolen, eller hvis du får hjælp til forflytninger. Der findes flere forhandlere, som syr tøjet efter individuelle mål og særlige behov.

Du kan få jakkerbluser og skjorter, som går ekstra langt ned bagpå, og som fortil er kortere, så du undgår overflødigt stof, der poser eller krøller, når du sidder. Du kan også få nederdele og kjoler, som er længere fortil end bagtil, og som derfor er velegnet til den siddende stilling. Desuden kan du få bukser med ekstra høj talje bagtil, hvilket kan afhjælpe, at ryggen bliver bar, samt med ekstra lang lynlås fortil, som gør det lettere at komme til, når du skal på toilettet. De fleste bukser fås uden generende syninger på sædepartiet. Dette er vigtigt at være opmærksom på, hvis du sidder i kørestol for at modvirke siddesår. Det er desuden muligt at få bukserne tilpasset til at kunne rumme en ble.

Endelig findes mange former for overtøj, som er særligt tilpasset til brug i kørestol. Fx er der jakker og frakker med dybe ærmegab, som gør det lettere at få dem på og af, eller kapper/ponchoer helt uden ærmer. Det er desuden muligt at vælge overtøj, som ikke har nogen ryg, der kan være en løsning, hvis du sidder i en kørestol med høj ryg. Kørestolens rygpolstring vil typiske holde dig tilstrækkelig varm, og hvis din siddestilling er særligt tilpasset, kan det forstyrre denne stilling, hvis der er for meget tykt stof mellem dig og stolen. Det samme gør sig gældende med regntøj. Her er der desuden mange modeller helt uden ærmer, evt. med åbninger til hænderne. Nogle af modellerne går helt ud over kørestolens ryg og kan også dække en evt. respirator.

Færdes du i kørestol udendørs, kan det være en udfordring at holde varmen. Det stiller særlige krav til beklædningen at sidde stille udendørs, da det er svært at holde gang i blodcirkulationen. 

Fodposerknæposer og køretæpper samt køreposer er ofte fremstillet af varmeisolerende materialer som fleece, dun eller lammeskind. Mange af dem kan tages på, uden at du behøver at rejse dig. Der findes også heldragter, som kan benyttes i kørestole, så du kan holde varmen på hele kroppen.

Der er også handsker og luffer med særlig pasform, fx med hul til kørestolens styreboks, eller til andet betjeningskrævende udstyr.

Har du korset, er det vigtigt, at dit undertøj ikke folder, har sømme eller på anden måde kan komme til at gnave under korsettet.

Bruger du insulinpumpe, eller har du stomi, kan det være en fordel, at der er en lomme i dit undertøj, som er beregnet til dette. Det kan sikre, at dit ”udstyr” holdes tæt på kroppen og i den rigtige position. Samtidigt kan det hjælpe med til at mindske synligheden, så du bevarer diskretionen.

Hvis du har problemer med at du savler, kan du få små fikse tørklæder (bandanas) i forskellige farver og mønstre, og som er foret og har væsketæt bagside, så blusen holdes tør. Til brug under måltider kan du få spisestykker i forskellige størrelser, som på tilsvarende måde beskytter dit tøj.

Tøj med særlige lukningerÅben

Tøj med særlige lukningerLuk

Har du nedsat bevægelighed, kan det være en udfordring at få tøj af og på ved egen hjælp. I nogle situationer kan det også være svært for en assistent at hjælpe dig, fx ved nedsat bevægelighed i arme eller ben.

Overtøj

Har du vanskeligt ved at tage overtøj af eller på, kan du få overtøj med særlige lukninger, fx gennemlynede ærmer, velcrolukke, magnetknapper eller overslag. Der fås også overtøj, som kan tages på forfra og lukkes på ryggen af en assistent.

Til brug i kørestol findes der overtøj, som kan tages på over hovedet, og som går ud over kørestolens ryglæn, enten med eller uden ærmer. Derved kan du hurtigt tilpasse din beklædning, fx hvis det begynder at regne, eller hvis du fryser. Desuden findes der jakker uden ryg, som kan være en fordel, hvis du har vanskeligt ved at få overtøj ned om ryggen.

Bluser og skjorter

Du kan få bluser og skjorter der ligesom overtøj kan tages på forfra og lukkes på ryggen, evt. med et overslag i stedet for egentlig lukkemekanisme.
Hvis du har svært ved at knappe en skjorte, kan du få skjorter, som lukkes med velcrobånd. Velcrobåndet sidder inde bag knapperne (som er syet på ved knaphullerne), så det ser ud, som om skjorten er knappet. Denne løsning er ret enkel og kan også være en idé til at tilpasse dine almindelige skjorter.
Ønsker du at have butterfly eller slips på, kan det være en hjælp at bruge et færdigbundet slips eller butterfly med elastik eller bøjle omkring halsen.

Bukser, nederdele og kjoler

Hvis du har svært ved at holde balancen, mens du klæder dig på, kan buksernederdele og kjoler med langsgående lynlås eller knapper være en hjælp, da du kan tage tøjet på, uden at du skal op at stå. Det kan også være nemmere for en assistent at lukke bukser, nederdele og kjoler med langsgående lukninger, hvis tøjet kan tages af/på, mens du sidder eller ligger. For nederdele og kjoler kan det desuden være praktisk at vælge en slå-om model, hvor åbningen holdes sammen med velcro.

Undertøj

Hvis du har udfordringer med at lukke din BH, kan det være nyttigt at bruge en BH med frontlukning. Flere af disse modeller fås med lukninger, der gør det muligt at lukke BH’en med én hånd. Der findes desuden særlige påklædningspinde specielt beregnet til BH’er.
Hvis du fx har været igennem en brystoperation og ikke fået indopereret et implantat, kan det være en løsning at bruge BH’er beregnet til brystproteser. Der findes flere BH’er med indbyggede lommer til at holde en brystprotese på plads.

Tøj med varmekilderÅben

Tøj med varmekilderLuk

Nogle mennesker har det særligt svært ved at holde på varmen, selv med varmeisolerende for i tøjet. Der er blevet udviklet tøj, især veste og vanter/luffer, men også undertøj, huer og skosåler, med batteridrevne varmeelementer indbygget. På den måde kan du klare at opholde dig udendørs, selv om du fx på grund af Raynauds syndrom (hvide fingre) ikke selv kan få blodet helt ud i de små blodårer. Du finder eksempler på dette tøj i Hjælpemiddelbasen ved at filtrere produkterne, så du får vist produkter med varmelegeme.

Der er forskel på, hvor meget varme der afgives fra varmeelementerne, og nogle af dem må ikke bæres helt inde på kroppen, da den direkte varmekilde vil kunne skade huden. Det er derfor vigtigt med denne type beklædning, at du sætter dig omhyggeligt ind i, hvad den enkelte forhandler anbefaler og fraråder. Hvis du har nedsat sensibilitet skal du være ekstra forsigtig med at anvende tøj med varmekilder, da du ikke vil kunne registrere, hvis varmepåvirkningen bliver skadelig. Mennesker, som ikke kan give tydeligt udtryk for ubehag, bør heller ikke anvende tøj med varmekilder. Vær i øvrigt opmærksom på særlige forholdsregler ved vask af produkterne, og overhold fabrikantens anvisninger.

Sko, støvler og strømperÅben

Sko, støvler og strømperLuk

Hvis du har problemer med fødderne, fx hammertæer, knyster eller diabetes, kan det være relevant at anvende sko og støvler med særlig pasform.

Du kan få sko og støvler med ekstra vidde, som giver plads til knyster og andre deformiteter. Afhængig af deformiteterne, vil du måske have brug for ortopædisk fodtøj, evt. lavet efter mål. Du kan ligeledes få sko og støvler med skridhæmmende såler, som kan være en hjælp, hvis du er usikker til bens og færdes steder, hvor der er risiko for, at du kan glide.

Desuden kan du få sko og støvler med anti-bakterielt inderfor, som er friktionsnedsættende og fremstillet af hudvenlige materialer. Dette kan være en god idé, hvis du fx lider af diabetes, hvor risikoen for at udvikle fodsår er højere end normalt. Du kan også få sko og støvler uden indvendige syninger, så du undgår, at få gnavsår på fødderne, hvis de er sarte.

Tilsvarende findes sandaler og hjemmesko med særlig tilpasning. Sandaler og hjemmesko findes med ekstra vidde og med ydersål i skridhæmmende materialer, der sikrer et godt fodfæste. Ligeledes findes hjemmesko med særlig ydersål i gummi der giver dig mulighed for, at anvende hjemmeskoen både indendørs og udendørs. Dette kan være en hjælp, hvis du har svært ved at skifte dit fodtøj.

Varmeisolerende fodtøj til kørestol eller seng

Nogle sko og støvler er varmeisolerende og særligt beregnet til at holde fødderne varme, hvis du sidder i kørestol eller ligger i sengen. Disse sko og støvler er typisk bløde og rummelige og smyger sig om fødderne uden at genere de ømme steder. Som oftest har de en stor åbning, så de er lette at få af og på, og de lukkes som regel med velcro eller lynslås. Typisk er de ikke beregnet til at gå i, men kun til at hjælpe dig med at holde varmen. Dog er der nogle af dem, der har en sål, som gør det muligt at stå/gå med dem indendørs.

Strømper

Hvis du har brug for fodtøj med ekstra komfort, vil du sandsynligvis også have gavn af strømper med særlige egenskaber. Der er strømper, som bliver lavet uden generende søm ved tæerne for at forhindre gnavsår, og strømper uden elastik i skaftet for at forhindre afklemning ved hævede ben (ødemer). Disse er især anbefalet i forbindelse med diabetes. Nogle strømper er fremstillet i et materiale, som modvirker sved.

Hvis du har brug for, eller foretrækker, at gå uden fodtøj indendørs, kan du med fordel vælge strømper med skridsikre dupper under foden, så du står bedre fast på gulvet.

Sko og støvler med særlige lukningerÅben

Sko og støvler med særlige lukningerLuk

Hvis du har nedsat bevægelighed, kan det være vanskeligt at få sko og støvler af og på ved egen hjælp, enten pga. en for snæver åbning, eller fordi det er vanskeligt at binde dem.

Sko og støvler

Har du vanskeligt ved at få dine sko eller støvler af eller på, kan fodtøj med velcrolukninger være en hjælp. Velcrolukningen gør det både nemmere at fæstne fodtøjet og at justere det, da velcroen kan fæstnes og løsnes med én hånd.

Ønsker du sko med almindelige snørebånd, men har svært ved at binde disse, kan elastiksnørebånd være en løsning for dig. De ligner almindelige snørebånd, men du kan tage skoene på eller af, evt. ved hjælp af et skohorn eller en støvleknægt, uden at du skal snøre eller løsne dem hver gang.

En anden løsning for støvler er lynlås, som typisk åbner støvlen så meget, at det er let at komme i dem, og som kan åbnes og lukkes med én hånd. Hvis lynlåsens greb er for lille at holde fast i, kan en lynlåslukker måske være til hjælp.

Teknisk sikkerhedÅben

Teknisk sikkerhedLuk

Noget tøj og sko med særlig udformning eller egenskaber markedsføres af fabrikanten til personer med funktionsnedsættelser. Er det tilfældet, så skal produktet være forsynet med et CE-mærke, der godtgør, at produktet lever op til de væsentlige krav for bl.a. materialer og sikkerhed, der stilles i direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr.

Disse krav fremgår bl.a. af standarden:


» Fold alle afsnit ud /