English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Nyheder | Lejring er andet end forebyggelse af trykskader

Lejring er andet end forebyggelse af trykskader

07-08-2017 af Jane Maindal (Vendlet ApS)

Hvilke faglige overvejelser ligger til grund for lejring af dine borgere? Og kan lejring optimere forflytningsarbejdet? Kom til GRATIS seminar hos Vendlet.

Formål:
Fokus på lejring er mange steder forbundet med forebyggelse eller behandling af trykskader. Lejring er et redskab som alle, der arbejder med sengeliggende mennesker, skal kunne gøre brug af. Formålet med seminaret er at anskueliggøre lejringens mange fordele. Fordele der kan øge din borgers livskvalitet og evne til at deltage i hverdagsrehabiliteringen. Og fordele, der optimerer dit arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.

Du vil på seminaret få en forståelse for, hvorfor lejring er vigtig og ikke kun i et trykforebyggende perspektiv. Du vil få mulighed for at lejre en borger med særlige lejringsbehov, der giver feedback på dine lejringsmetoder. Seminaret giver dig konkrete værktøjer, så arbejdet med lejring af den sengeliggende borger bliver nemmere at tilgå i hverdagen.

Indhold:
Undervisningen er delt op i en teoretisk og praktisk del. Den teoretiske del vil omhandle emner som:

- Hvorfor er lejring vigtigt?
- Hvad er god lejring?
- Hvornår skal der lejres?
- Hvem skal lejres?
- Lejring som forebyggelse

I den praktiske del afprøves forskellige lejringsprodukter og forskellige lejringsmuligheder.

Undervisere:
Pia Beck, Ergoterapeut, Vendlet
Lars Büchert, Fysioterapeut, Vendlet
Jacob Ove Larsen, Borger med muskelsvind

Målgruppe:
- Forflytningsvejledere og plejepersonale

Praktisk oplysninger:
Vi holder seminaret Lejring er andet end forebyggelse af trykskader:

- Onsdag den 30. august 2017

Seminaret starter kl. 9.30 og slutter kl. 15.30.

Seminaret afholdes hos Vendlet, Egelund 33, 6200 Aabenraa.

Seminaret er gratis for alle. Der opkræves dog et gebyr på 1.000 kr., hvis du udebliver fra seminaret uden at melde afbud. Forplejning og kursusmateriale er også gratis

Overnatning:
Hvis du synes, der er langt til Aabenraa, anbefaler vi, at du tager en overnatning i forbindelse med seminaret. Vi har lavet nogle rigtig gode aftaler med 2 hoteller i forskellige prisklasser. Begge hoteller ligger tæt på Vendlet.

Se mere og tilmeld dig på nedenstående link
Lejring er andet end forebyggelse af trykskader