English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Nyheder | Har du styr på om seng og madras passer sammen?

Har du styr på om seng og madras passer sammen?

07-08-2017 af Jane Maindal (Vendlet ApS)

Har du været med til at frigøre en arm eller et ben, der sidder fastklemt i en sengehest? Har du oplevet, at sengehesten ikke kan eleveres uden, at den støder på madrassen? Årsagen er højst sandsynligt, at madrassen og sengen ikke passer sammen.

Formål:
Der sker desværre stadigvæk mange utilsigtede hændelser, som involverer seng og madras. Og spørgsmålet er, om der er nok viden i forhold til gældende regler og regulativer.

Bevilliger du senge og madrasser, eller arbejder du på hjælpemiddeldepot, hvorfra senge og madrasser sendes ud? Så har du et medansvar for, at senge og madrasser passer sammen og opfylder sengedirektiverne.

Indhold:
Du vil på seminaret få kendskab til:

- Gældende standard for senge
- De sikkerhedsmæssige elementer og regulativer, der er involveret i kombinationen mellem seng og madras
- Sengens opbygning og forskellige egenskaber
- Madrastyper og deres egenskaber


Undervisere:
- Peter Maindal, Fysioterapeut, Vendlet
- Pia Beck, Ergoterapeut, Vendlet
- Marlene Dvinge, Sygeplejerske, Vendlet


Målgruppe:
- Sagsbehandlende terapeuter
- Sygeplejersker
- Indkøbere
- Depotpersonale

Praktisk oplysninger:
Vi holder seminaret Har du styr på om seng og madras passer sammen?
- Tirsdag den 5. september 2017
- Onsdag den 1. november 2017

Alle seminarer starter kl. 9.30 og slutter kl. 15.30.

Seminarerne afholdes hos Vendlet, Egelund 33, 6200 Aabenraa.

Seminarerne er gratis for alle. Der opkræves dog et gebyr på 1.000 kr., hvis du udebliver fra seminaret uden at melde afbud. Forplejning og kursusmateriale er også gratis

Du modtager nærmere oplysninger ca. 2 dage før seminaret afvikles.

Overnatning:
Synes du, der er langt til Aabenraa?

Så anbefaler vi, at du tager en overnatning i forbindelse med din deltagelse i vores seminar. Vi har lavet nogle rigtig gode aftaler med 2 hoteller i forskellige prisklasser. Begge hoteller ligger tæt på Vendlet.

Se mere og tilmeld dig på nedenstående link:
Har du styr på om seng og madras passer sammen?


Nyeste hjælpemidler
Bademåtte
Danish CARE Supply
Bademåtte
Numsetørrer - foldbar
Danish CARE Supply
Numsetørrer - foldbar
Peta, Add-on, Easigrip greb
Danish CARE Supply
Peta, Add-on, Easigrip greb
RemoteMic II
Phonak Danmark A/S
RemoteMic II