Bleer til voksne

Læs i dette afsnit om forskellige typer bleer og deres udformning.

Indlægsbleer

Indlægsbleer lægges ind, i og holdes fast af en stramtsiddende trusse, fx en specielt egnet fikseringstrusse i netmateriale eller stof. Det er vigtigt, at trusserne har et bredt skridtområde, så der er plads til at anbringe bleen skålformet. Nogle af de mindre indlægsbleer har en selvklæbende bagside, der hjælper bleen med at blive på plads i underbukserne.

De fleste indlægsbleer kan bruges af begge køn, men der findes produkter, der er særligt udformet til mænd eller kvinder. Vær opmærksom på, at almindelige bind, der anvendes i forbindelse med menstruation, ikke kan anvendes i forbindelse med urininkontinens, da de ikke er egnet til at opsuge en tyndtflydende væske som urin.

• Indlægsbleer
• Fikseringstrusser

Bleer med tape-lukning

Tape-bleer har typisk elastikkanter i benene og i taljen. Bagstykkets sidestropper (vist med rødt på tegningen) fastgøres på bleens forstykke. De fleste stropper er selvklæbende, og kan lukkes/åbnes flere gange. Det er en fordel, så du kan finjustere lukningen. Nogle stropper er samtidig elastiske.

Det betyder, at de kan anbringes, så de følger kroppens bevægelser. For nogle kan det være svært selv at sætte bleen på, da det kræver gode fingerfærdigheder. Efter brug foldes bleen sammen om indholdet. De selvklæbende stropper kan bruges til at holde den tæt sammen.

• Bleer med tape-lukning

Bleer med bæltelukning

Bæltebleer har typisk elastikkanter i benene. De er udformet med et elastisk bælte, der først lukkes omkring livet, og derefter sættes siderne fast på bæltet, én for én (vist med rødt på tegningen). De fleste stropper er selvklæbende og elastiske, og kan lukkes/åbnes flere gange. Det er en fordel, så du har mulighed for at finjustere lukningen.

Hvis du ikke har så gode fingerfærdigheder eller kun kan bruge en arm, kan denne lukning måske gøre det muligt for dig selv at tage bleen af og på, da det foregår trinvist. Efter brug foldes ble med indhold sammen, og de selvklæbende stropper kan bruges til at holde den tæt sammen.

• Bleer med bæltelukning

Buksebleer

Buksebleer har typisk elastikkanter i benene og i hoftestykket. De minder om et par underbukser, så hvis du har kognitive problemer og fx har svært ved at huske og/eller forstå en instruktion, så vil de være mere intuitive at tage af og på.

Buksebleer er en mulighed, hvis du selv kan stå op og tage bleen på, eller hvis du har brug for en hjælper til at trække bleen op, når du står op. Vær dog opmærksom på, at når du skal have en ny ble på, så skal du tage fx strømpebukser, bukser, trusser helt af først. Det kan være en ulempe for nogle.

Efter brug og ved skift rives bleens sider åbne. Når begge sider af bleen er revet åbne, rulles den op. De fleste buksebleer har en tapestrimmel på bagsiden, der kan bruges til at holde den oprullede ble sammen.

• Buksebleer

Hvis du er berettiget til at få tilskud til bleer, vil kommunen medvirke til at vælge hvilke bleer, der passer bedst til at dække dine behov.

Bleer findes med forskellige egenskaber:

Afføring eller urin

Nogle bleer er specielt egnet til urininkontinens, andre specielt til afføringsinkontinens, men de fleste er egnet til begge dele. Har du urininkontinens, har bleens sugeevne betydning, men har du afføringsinkontinens, er det ikke så meget bleens sugeevne, der har betydning. Her er det vigtige, om bleen er i stand til at holde på/rumme afføringen. Flere bleer har indvendige barrierer, der er beregnet til at holde afføringen inde.

Størrelse

Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse ble, for at den sidder sikkert og til mindst mulig gene. De fleste bleer findes i forskelige størrelser, og her er det typisk dit hoftemål (omkredsen), der bestemmer størrelsen. Målet tages på det bredeste sted på hoften.

Sugeevne

Bleers sugeevne kan være afmærket med symboler og/eller sugeevnen kan være angivet i milliliter (ml).

Overordnet set bør du vælge en ble, som kan opsuge den mængde urin, du ikke har kontrol over, mellem to bleskift eller toiletbesøg. Det har også betydning, hvor hurtigt væsken suges op, og hvor de mest sugende lag er anbragt, fx i forhold til mænd eller kvinder.

Bleens materialer

En ble er opbygget af lag med forskellig funktion. Overfladelaget ind mod huden transporterer urinen ind i bleen til lag med opsugende kapacitet, og derfor kan bleen virke tør, selvom bleens kerne indeholder urin. Bagsiden har barrierevirkning, og den beskytter tøjet mod fugt. Bleer med åndbar folie kan nedsætte risikoen for hudirritationer.

Sensorer og vådindikatorer

Der findes bleer med vådindikator, hvilket gør det muligt at se på en indikator, i hvilken udstrækning bleen har absorberet væske. Indikatoren kan fx være streger på bleens yderside, som skifter farve i takt med, at bleen suger væske. Nogle bleers vådindikatorer kan anvendes til at analyse bleens udnyttelsesgrad. Der findes også sensorbleer og sensorer, som kan påsættes bleer. Her vil der almindeligvis være mulighed for at aflæse og analysere oplysninger i en app, og appen kan typisk indstilles til at give besked, når bleen skal skiftes.

Bleer med sensor eller med vådindikator kan anvendes i forbindelse med en udredning, fx ved behov for en udredning af inkontinens, hvor målinger af volumen, hyppighed og tid kan bidrage til at kvalificere en behandlings- eller træningsindsats.

Anvendelse af bleer med sensor eller vådindikator kan i nogle tilfælde også være fordelagtigt i et omsorgs- og plejeperspektiv. Fx kan det gøre det lettere at sørge for, at bleen bliver skiftet rettidigt.

Anvendelse af bleer kan være udfordret af brugerens kognitive funktionsevne. Nogle vil måske have et ønske om at fjerne bleen, og for nogle kan det måske være angstprovokerende at få skiftet ble. Hvorvidt problematikker, afledt heraf, reduceres ved at anvende en ble med vådindikator eller sensor vil være forskelligt fra person til person og afhænge af en række omgivelsesmæssige faktorer. Det vil derfor bero på en sundheds- og socialfaglig vurdering, hvorvidt bleer med sensor eller vådindikator, for den enkelte, er en bedre løsning end en almindelig ble.

Endelig kan anvendelse af bleer med sensor eller vådindikator i nogle tilfælde begrundes ud fra et fysiologisk sundhedsfagligt perspektiv. Det kan fx være aktuelt, hvis en person er i øget risiko for at få hud- eller vævsskader.

Bleer med sensor eller vådindikator er typisk dyrere i anskaffelse, end andre bleer, men økonomiske aspekter, i forhold til hjælpemidler, kan ikke vurderes alene ud fra hjælpemidlers anskaffelsespris. De enkelte hjælpemidlers pris vil altid kun vil udgøre en delmængde af de samlede økonomiske omkostninger, der er forbundet med velfærdsydelser.

I Hjælpemiddelbasen eller på fabrikanternes hjemmeside kan du – for nogle produkters vedkommende – se instruktionsvideoer. De viser, hvordan man lettest tager bleerne på og af. Der er vist forskellige situationer med de forskellige typer af bleer, fx hvis den skal tages på stående, siddende eller liggende, om du selv kan gøre det, eller om der er behov for en hjælper. En generel regel er, at du skal tage bleen på forfra (gælder dog ikke buksebleer og bæltebleer) og tage alle bleer af bagfra af hensyn til faren for urinvejsinfektioner. Af samme grund skal du altid undgå at røre ved bleens inderside. Fold bleen på langs, så den bliver skålformet, når du tager den på. På den måde sikrer du, at den har den form, der bedst egner sig til at opsuge urinen og evt. rumme afføringen.

Hvor tit skal du skifte bleen?

Skift altid en fyldt ble så hurtigt som muligt, både af hensyn til risikoen for lækage, men også af hensyn til huden og din følelse af komfort.

Det er hensigtsmæssigt at skifte ble efter hvert toiletbesøg. Bleen bør som hovedregel skiftes mindst 3 gange i døgnet af hensyn til den formodede øgede risiko for urinvejsinfektion, risikoen for hudirritation og ubehaget ved ildelugtende urin. Skift den desuden altid, når bleen føles våd, eller den er våd i henhold til en evt. vådindikator eller sensor (1;2).

Det er vigtigt at opbevare rene bleer tørt, gerne i plastemballagen og i et aflukket skab eller lignende, så de er helt rene, indtil alle i pakken er brugt.

De skal gerne være lettilgængelige i badeværelset, hvor der også er adgang til vand. Standarden for styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren anbefaler vask med vand og intimsæbe eller vask med vaskecreme 1 gang i døgnet, og desuden hvis der sidder afføringsrester. Hver gang en våd ble bliver skiftet, skal huden i bleområdet aftørres med en fugtig klud/vaskeserviet eller med brug af vaskecreme. Alle remedier bør være inden for rækkevidde. Huden skal være tør, inden du tager en ny ble på (1;2).

Vær opmærksom på, at alle vaskeservietter indeholder glycerin. Glycerin er længe om at blive absorberet, så det er vigtigt, at huden er tør, især i lysken og mellem ballerne, inden du tager en ny ble på. Derved kan hudirritationer, som fx udslæt og egentlige infektioner, undgås.

Husk altid at vaske hænder, både før og efter bleskift, af hensyn til infektionsfaren. Når du tager bleen på, skal du undgå at røre ved indersiden, og en hjælper skal anvende rene engangshandsker. Bleen (med undtagelse af buksebleer og bæltebleer) tages altid på forfra, og alle fjernes bagud (1;2).

Der er også brug for en tilstrækkelig stor spand med tætsluttende låg til opbevaring af brugte bleer. Den må gerne være foret med en plastikpose, så den er klar til at komme direkte i affaldssækken. Det kan også være en god idé at anvende plastikposer med lynlåslukke, især hvis du skal skifte ble udenfor hjemmet. De findes også i diskret uigennemsigtigt materiale.

Hvis du oplever lækager, så tal med kontinenssygeplejersken om det, da der stort set altid kan findes en løsning. Ønsker du ekstra tryghed ved brug, findes der en del løsningsmuligheder.

Det kunne være:

• Et vaskbart sengeunderlag, der er væsketæt. Det kan købes i hele stykker i mål, svarende til madrassen, eller i metermål.
• Sengeunderlag, findes også til engangsbrug.
• Madrasovertræk – der findes egentlige vandtætte udgaver.
• Sengetøj – findes i vandtæt udgave.
• Siddepuder med inkontinensbetræk og pudebetræk, der er vandtætte. Flere møbler kan også leveres med inkontinensbetræk.
• Pudeunderlag – særligt beregnet til personer med inkontinens.
• Inkontinensalarm – giver signal i tilfælde af lækage.
• Specielt udformet badetøj – sikrer, at du kan holde tæt under badning. Badetøjet kan anvendes både med eller uden ble.

Der findes vaskbare inkontinensunderbukser/trusser, der har et integreret indlæg, der er beregnet til at absorbere fx urin. De kan vaskes og genbruges.

Det kan også være, at du kan have nytte af de såkaldte ”urinopsamlende hjælpemidler” i perioder, fx en urinkolbe til om natten. Urinkolber findes i udgaver, der kan bruges af mænd og /eller kvinder.

Nogle urinkolber er specielt velegnet til rejsebrug, idet de indeholder et absorberende stof, der omdanner urinen til gele. Nogle er kun til éngangsbrug, andre kan bruges flere gange. Fælles for dem er, at de bliver smidt ud efter brug.

Du kan måske også have gavn af urinafledende hjælpemidler. For mænd kunne det være penishylstre, også kaldet urinkondomer eller uridomer. Det er bløde hylstre, som omslutter penis, og afleder urin gennem en slange, som kan forbindes til en urinopsamlingspose.

En ble til voksne betragtes som medicinsk udstyr og skal derfor være CE-mærket efter direktivet eller forordningen for medicinsk udstyr. CE-mærket godtgør, at produktet lever op til de væsentlige krav til kvalitet, ydeevne og sikkerhed. I direktivet/forordningen er der krav til bleers bioforligelighed. Det betyder, at de ikke må være farlige for huden og ikke må indeholde farlige stoffer. Når du vælger ble, skal du være opmærksom på, om den indeholder nogle stoffer, du er overfølsom overfor, fx latex.

Der findes specielle krav, der sikrer, at hjælpemidler kan anvendes af personer med funktionsnedsættelser. Disse krav fremgår bl.a. af standarden:

• DS/EN ISO 21856: 2022. Hjælpemidler – Generelle krav og prøvningsmetoder

Kontinensforeningen er en privat patientorganisation, der bl.a. varetager interesser for urin- og afføringsinkontinente børn og voksne.

Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen:

• Quick Guide – National klinisk retningslinje for urininkontinens hos kvinder
• National klinisk retningslinje for urininkontinens hos kvinder  
• Quick Guide – National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne – konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel
• National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne – konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel

Sundheds- og Ældreministeriet udgivelse ”Styrket fokus på god kontinenspleje i plejebolig - Implementeringsguide til ledere”.

Sundheds- og Ældreministeriet udgivelse ”Styrket fokus på god kontinenspleje i plejebolig - Business case”.

(1) DS 2451-6:2012 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler.

(2) Statens Serum Instituts nationale infektionshygiejniske retningslinje Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urindrænage og inkontinenshjælpemidler, udgave 1.1 2015