English  Printervenlig
Ved brug af Hjælpemiddelbasen accepteres cookies til statistik og funktionalitet. Ok, fjern denne besked eller læs om brug af cookies og muligheder for at afvise cookies.

Du er her: Forside | Forum | Hvornår er et hjælpemiddel et hjælpemiddel

Hvornår er et hjælpemiddel et hjælpemiddel

26-09-2012 af Mette B. Christensen

Hej
Er der nogen, der kan forklare, hvornår et hjælpemiddel er et hjælpemiddel.
Det er ikke et produkt der er fremstillet med henblik ppå den brede befolkning, men hvornår skiller det? Mange af produkterne kan jo købes i almindelig handel. Hvordan definerer i andre, hvornår et hjælpemiddel er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Hvad gør i andre, hvis i er i tvivl om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.




Besvarelser på indlægget

Svar 1 af 6 - Hvornår er et hjælpemiddel et hjælpemiddel

01-10-2012 af Birgit Høeberg

Jeg kopierer hermed noget af teksten om emnet fra Odense Kommunes elektroniske håndbog: Terapeutens Højre Hånd over, så du kan se, hvordan vi prøver at skelne. Håber det kan være en hjælp for jer. Det er lidt langt...

Sagsbehandling - forbrugsgoder.


Sagsgangens stadier.

1. Vurdering ud fra selve formålet med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder.
2. Vurdering ud fra betingelserne i 112, stk. 1.
3. Afklaring af, om det ansøgte produkt er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.
4. Afklaring af, om det ansøgte produkt er et forbrugsgode i kategorien sædvanligt indbo.
5. Afklaring af efter hvilket stk. forbrugsgodet skal bevilges.

Uddybning af stadier i sagsgangen.


Ad.1. Vurdering ud fra selve formålet med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder.

Som gældende ved bevilling af hjælpemidler skal bevilling af forbrugsgoder medvirke til, at ansøger får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøger uafhængig af andres bistand i hverdagen (jvf. Socialministeriets vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. nr. 7/2011 til serviceloven, kap. 1, pkt. 3).

Ad. 2. Vurdering ud fra betingelserne i 112 stk. 1.

Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112 stk. 1 er opfyldt. Det betyder, at du som terapeut først skal forholde dig til 112 stk. 1.
du skal derfor kunne svare ja til, at der er tale om en varig nedsat funktionsevne (af indgribende karakter i den daglige tilværelse)
derefter skal du kunne svare ja til, at produktet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for at pågældende kan udøve et erhverv.
Der skal konkret lægges vægt på, om det ansøgte produkt gør den pågældende i stand til at udføre dagligdags funktioner, som han eller hun ellers ikke ville være i stand til uden hjælp. Der skal også tages hensyn til, at der i det konkrete tilfælde ikke bevilges et produkt, der betyder en overkompensation i forhold til funktionsnedsættelsen/lidelsen.
Ligeledes skal ansøgers sociale forhold tages i betragtning, da det (jvf. Socialministeriets vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. nr. 7/2011, kap. 1, pkt. 10) forventes, at fx ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet.

Ad. 3. Afklaring af, om det ansøgte produkt er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.

Når du kan svare ja til, at betingelserne i 112 stk. 1 er opfyldt, skal du afklare, om det ansøgte produkt er et hjælpemiddel efter 112 stk. 1, eller om der er tale om et forbrugsgode efter 113.
Det kan være nødvendigt med afprøvning af konkrete produkter fx en madras for at finde det produkt, der afhjælper funktionsnedsættelsen.

Følgende definitioner kan være til hjælp:

Definition af et hjælpemiddel:
Produkt, der fra bunden er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne og med en begrænset del af befolkningen som målgruppe fx en kørestol. Produktet kan desuden ikke købes i almindelig handel.

Definition af et forbrugsgode:
Produkt, der er fremstillet og forhandles med den brede befolkning som målgruppe fx et fjernsyn.
Forbrugsgoder fremstilles således ikke specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har brug for.
Det forventes, at stadigt flere forbrugsgoder vil blive fremstillet med indbyggede "handicapegnede" funktioner og derved i en konkret situation kan virke handicapkompenserende. I de tilfælde vil de i lovgivningens forstand skulle bevilges som forbrugsgode.

El-scootere er jvf. Principafgørelse C-42-08 et forbrugsgode.

Trehjulet knallert er jvf. Principafgørelse 117-11 et forbrugsgode.

Ad. 4. Afklaring af, om der er tale om et forbrugsgode i kategorien "sædvanligt indbo".

Når det er afgjort, at det ansøgte produkt er et "forbrugsgode" efter ovenstående definition , skal det afgøres, om det konkrete forbrugsgode kan defineres som "sædvanligt indbo".
Der er her tale om forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo eller normalt forefindes i ethvert hjem, der måtte ønske det. I henhold til Servicelovens 113 stk. 1 og Bekendtgørelsens 18 stk. 1 kan forbrugsgoder, der defineres som sædvanligt indbo ikke bevilges, og der skal gives afslag med denne begrundelse.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelse efter reglerne om forbrugsgoder, skal der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og folks forbrugs- og levevaner. Danmarks statistik laver undersøgelser på dette område. Se www.dst.dk. Skriv "varige forbrugsgoder" i søgefeltet.
NB Det, at et produkt kan købes i alm. handel, betyder ikke, at det alene af den grund kan anses for at være "sædvanligt indbo". Der skal altid ses på det konkrete produkt, som afhjælper funktionsnedsættelsen. D.v.s., at et produkt (fx alm. gaffel) kan være sædvanligt indbo, hvorimod et andet produkt (fx gaffel med fortykket greb, der kan købes på apoteket) er et forbrugsgode.

Til inspiration se argumentation i disse PAere:
Faconhovedpude principafgørelse C-35-02

Vaskemaskine principafgørelse C-31-02 (I klagesag juli 08 afgør Nævnet at en topbetjent vaskemaskine også er "sædvanligt indbo".)

Mobiltelefon principafgørelse C-59-01

Hvilestol principafgørelse C-23-01 (uden betydning for afgørelsen, at en hvilestol kunne købes hos alm. møbelforhandler.

Ad. 5. Afklaring af efter hvilket "stk." forbrugsgodet bevilges.

Når det er afklaret, at et bestemt produkt ikke er sædvanligt indbo, skal det afgøres efter hvilket stk. forbrugsgodet skal bevilges. Som hjælp se Socialministeriets vejledning om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning mv. nr. 7/2011, kap. 7 (s. 17/ 113) og Bekendtgørelse nr. 148 af 24/02 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

I det følgende kombineres Serviceloven 113 og Bekendtgørelsen (BEK) 18, 19,21:

Serviceloven 113 stk. 1, BEK 18 stk. 1 og 21, stk 6: Efter denne gives afslag på forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo fx almindelige stole, borde, senge, telefoner, fjernsyn mv. som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Serviceloven 113 stk. 2, BEK 21, stk 5: Efter denne bevilges kun forbrugsgoder, når udgiften er over 500 kr. = bagatelgrænse. Udgiften i den enkelte ydelsessituation (= samlet bevilling på det aktuelle tidspunkt) skal overstige 500 kr. incl. moms. D.v.s., at man vedr. fx småhjælpemidler, kan komme ud for at skulle bevilge et produkt til en borger og ikke til en anden.

Serviceloven 113 stk. 3, BEK 21 stk. 1: Efter denne bevilges almindelige standardprodukter fx tørretumbler, elektrisk sengebund med ændringer af sengefladen. Hjælpen udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt, se pkt. 7.2. "Priser på standardprodukter" LINK Link Der er således tale om egenbetaling og der ydes ikke hjælp til udskiftning og reparation (jvf. BEK 22)

Serviceloven 113 stk. 4, BEK 21 skt. 2: Efter denne bevilges forbrugsgoder, hvis der er ganske særligt forhold ved den nedsatte funktionsevne, som gør det
- nødvendigt at anskaffe et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt
- nødvendiggør særlig indretning fx elektrisk sengebund, hvor sengefladen kan hæves og sænkes. Der ydes hjælp til udskiftning og reparation (jvf. BEK 23, stk. 2, 3 og 4).

Serviceloven 113 stk. 5, BEK 21 stk. 3: Efter denne bevilges forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel. Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt der for den handicappede også er en forbrugsgodeværdi knyttet til forbrugsgodet således, at den handicappede ville blive overkompenseret ved bevillingen, eller hvorvidt forbrugsgodet alene kompenserer for den nedsatte funktionsevne. Der ydes hjælp til udskiftning og reparation (jvh. BEK 24).

Til inspiration se argumentationen i disse principafgørelser:

Ex udelukkende fungerende som et hjælpemiddel:
Trehjulet Christiania ladcykel, principafgørelse C-10-99 (vi er ikke enige i denne afgørelse og vil udfordre ministeriet ved først givne lejlighed).

Kassettebåndoptager, principafgørelse C-10-99:

Ex forbrugsgodeværdi:
Computer, principafgørelse C-10-99


HUSK:
I bevillingen skal der stå, hvordan borgeren forholder sig i tilfælde af reparation og udskiftning.
Se BEK og henvis hertil.


HUSK:
Hvis produktet ikke kan bevilges efter 113, er vi stadig forpligtet til at lave en helhedsvurdering og
helhedssagsbehandling og vejlede om andre muligheder.

Svar 2 af 6 - Hvornår er et hjælpemiddel et hjælpemiddel

08-10-2012 af Mette B. Christensen

Hej Birgit Høeberg

Tusind tak for hjælpen - det er super godt. Jeg er dog blevet nysgerrig på hvordan i også håndterer punkterne 3, 4 og 5. Jeg kan ikke se mere end til punkt 2. Har du mulighed for at sende det til mig på mail. Min mailadresse er mechfrederikshavn.dk. Endnu engang mange tak.
Mvh. Mette Birk

Svar 3 af 6 - hvornår er et hjælpemiddel et hjælpemiddel

11-10-2012 af Maria Petersen

det ville være dejligt hvis uddybelse ad punkt 3-5 også lev lagt på forum, spændende hvordan I andre definerer og arbejder med lovgivningen, ville det være muligt Birgit?
hilsen Maria M Petersen

Svar 4 af 6 - Nu er hele teksten der

11-10-2012 af Thomas Lyhne

Hele teksten er nu i Birgit Høegbergs svar. Den var blevet afkortet pga. en begrænsning i tekstfeltets længde.
Ønsker man at finde de principafgørelser, som der henvises til i teksten, kan man søge på afgørelsernes titel eller nummer i Hjælpemiddelbasens modul "Principafgørelser" (se link i mørkeblå bjælke øverst på siden).

Svar 5 af 6 - Trehjulet el-scooter kan bevilges som hjælpemiddel

19-10-2012 af Peter Hansen

Som bekendt har mange kommuner valgt at misbruge en tidligere principafgørelse fra Ankestyrelsen til at påstå, at en 3-hjulet el-scooter altid er et forbrugsgode.

Ankestyrelsen har imidlertid nu truffet en ny afgørelse, der viser, at dette ikke automatisk er tilfældet, og at der skal ske en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Sagen drejede sig om en 55 årig kvinde med fremadskridende dissemineret sclerose. Hun var ikke mere i stand til at køre på en 3-hjulet el-dreven cykel. Gangdistancen var nedsat, og der var kraftnedsættelse i højre arm og ben og udtrætning.

Kvinden havde brug for en el-scooter for at kunne færdes i nærområdet omkring sin bolig og omkring sommerhuset og for at kunne handle ind og besøge venner og familie. Gangdistancen var 100 meter i betydeligt nedsat tempo. Hun kunne ikke anvende offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden ikke var i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter, og den havde derfor ingen værdi for kvinden, svarende til forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person.

Derfor skulle el-scooteren betragtes som et hjælpemiddel og betales fuldt ud af kommunen.

Ankestyrelsen fastholder dog sin besynderlige opfattelse af, at en el-scooter er et almindeligt forbrugsgode, selv om de færreste mennesker får den ide selv at anskaffe sig sådan et køretøj. Men hvis den udelukkende anvendes som hjælpemiddel, kan man altså slippe for egenbetalingen.

Men Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse, at den har taget udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det faktisk er sjældent, at Ankestyrelsen henviser til generelle principper i sine afgørelser.

(Bemærk, at f.eks. kompensationsprincippet kan indgå som et argument i ankesager)

Og Ankestyrelsen skriver også, at det er uden betydning for vurderingen af, om der er en forbrugsgodeværdi, at el-scooteren også kan anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.

Kommunen havde bevilget el-scooteren med 50 egenbetaling, fordi kommunen mente, at kvinden kunne anvende forbrugsgodeværdien på en el-scooter, fordi hun skulle bruge el-scooteren til at komme ud og besøge venner og familie med, gøre indkøb samt komme omkring med, når hun var i sommerhus. Uha da da, så må man betale selv.

I sin klage til Ankestyrelsen skrev kvinden blandt andet, at hun generelt fandt det under al kritik, at mennesker som blev ramt af uhelbredelig sygdom, som nedsatte funktionsevnen til et absolut minimum, skulle opleve den tort at blive foreholdt en forbrugsgodeværdi betragtning i forhold til en uhelbredelig sygdom.

Der måtte uden tvivl være tale om et teknisk hjælpemiddel, som skulle kompensere for en væsentligt reduceret funktionsevne, således at det var muligt at bevare en vis form for selvværd ud i det at kunne flytte sig selv udenfor hjemmets 4 vægge, jf. lov om social service, 113, stk. 5, skrev hun.

Ankestyrelsens principafgørelse har nr. 121-10 og kan læses her.


Indsat link
www.k10.dk

Svar 6 af 6 - En 3-hjulet el-scooter betragtes ikke som et forbr

19-10-2012 af Peter Hansen

Begge svar er taget fra Muskelsvindfondens hjemmeside.

I en principafgørelse har Ankestyrelsen ganske vist besluttet, at en el-scooter som udgangspunkt altid betragtes som et forbrugsgode, og at alene dets anvendelse afgør, om det måske alligevel kan bevilges som et hjælpemiddel, så man slipper for egenbetaling

Men nu trækker Ankestyrelsen så alligevel lidt i land.

I publikationen Nyt fra Ankestyrelsen 2009/2, side 38, kan man blandt andet læse, at principafgørelsen handler heller ikke om børn, og vi ville næppe mene, at en 3-hjulet el-scooter var et forbrugsgode for børn og unge. Børn og unge i Danmark cykler eller kører på knallert.

Dette fik folketingsmedlem René Skau Björnsson til at bede socialministeren (dengang Karen Ellemann) om en udtalelse fra Ankestyrelsen, der kan forklare dette udsagn.

Og Ankestyrelsen skriver blandt andet:

Efter principafgørelse C-42-08 er det nu udgangspunktet, at en trehjulet el-scooter er et forbrugsgode. Dog kan køretøjet for nogle udelukkende fungere som et hjælpemiddel, og i så fald er det et hjælpemiddel, hvor støtten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt.


Ovennævnte principafgørelse vedrørte konkret en voksen person, og den brede markedsføring syntes primært rettet mod voksne. Efter afgørelsen modtog Ankestyrelsen en række henvendelser fra kommuner og forældre til handicappede børn og unge. Dette er baggrunden for, at styrelsen forsigtigt udtalte i artiklen, at det for børn og unge næppe vil være et køretøj, der har anden funktion, end at det anvendes som hjælpemiddel. Ankestyrelsen har ikke praksis herom endnu.

Det vil sige, at i hvert fald børn og yngre mennesker skal være meget opmærksomme på denne supplerende fortolkning, hvis kommunen forsøger at bilde dem ind, at en el-scooter altid er et forbrugsgode, og at de derfor skal betale halvdelen af udgiften selv.

Spørgsmål og svar i fuld ordlyd findes her,


Indsat link
www.k10.dk



Skriv/besvar indlæg


Log ind for at skrive/besvare indlæg. Tilmeld dig idé- og debatforum, hvis ikke du har en adgangskode.

Relaterede produktgrupper
Hjælpemidler til personlig medicinsk behandling
Hjælpemidler til træning af færdigheder
Ortoser og proteser
Hjælpemidler til personlig pleje
Mobilitetshjælpemidler
Hjælpemidler i husholdningen
Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boligen og andre lokaler
Hjælpemidler til kommunikation og information
Hjælpemidler til håndtering og transport af produkter og varer
Hjælpemidler til måling, vurdering og forbedring af nærmiljøet
Hjælpemidler til beskæftigelse og erhvervstræning
Hjælpemidler til leg og fritidsaktiviteter

Nyeste hjælpemidler
BATEC
Wolturnus A/S
BATEC