Principafgørelser
Omfatter principafgørelser vedrørende de typer af hjælpemidler, som findes i Hjælpemiddelbasen. Nye principafgørelser medtages i takt med, at de udsendes fra Ankestyrelsen; kasserede principafgørelser slettes fra listen.
Søg på principafgørelsens navn eller nr. eller på det produktområde, som du søger afgørelser for, fx cykler. Klik på afgørelsens titel for at se hele afgørelsen i Ankestyrelsens database over principafgørelser.
Søg på principafgørelsens navn eller nr. eller på det produktområde, som du søger afgørelser for, fx cykler. Klik på afgørelsens titel for at se hele afgørelsen i Ankestyrelsens database over principafgørelser.
| Titel og resume | Udgivet | Relaterede produktgrupper |
|---|---|---|
| 84-12 Personlige hjælpemidler - frit leverandørvalg - billigst og bedst egnet Ved bevillingen af hjælpemidler yder kommunen støtte til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Dette gælder også, når kommunen ikke har indgået en leverandøraftale. Det skal fremgå af bevillingen fra kommunen, hvilket hjælpemiddel kommunalbestyrelsen anser som det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, og hvilket hjælpemiddel kommunen yder støtte til. I den konkrete sag var ansøger således berettiget til at få refunderet udgiften til en protese hos en leverandør efter eget valg til den pris, som kommunen havde fastsat ved bevillingen. | 27-03-2012 | Benproteser |
| 83-12 Praktisk hjælp - rengøring - teknologiske hjælpemidler - robotstøvsuger - kvalitetsstandarder En kommune var berettiget til at give afslag på fortsat praktisk hjælp med henvisning til, at borgeren kunne benytte mindre belastende arbejdsstillinger, dele opgaverne op eller gøre brug af andre redskaber eller teknologiske hjælpemidler. Kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens helbredssituation og funktionsevne. Det var herunder vurderet, om borgeren ville være i stand til at betjene sig af de nødvendige redskaber og hjælpemidler. Det var et lovligt kriterium, når kommunen ved vurderingen af behovet for praktisk hjælp, ifølge kommunens kvalitetsstandard for praktisk hjælp, lagde vægt på, om borgeren selv kunne varetage rengøringen ved at bruge hjælpemidler. Kommunen havde ikke samtidig med afgørelsen om praktisk hjælp taget stilling til, om der var behov for andre former for hjælp og støtte. Sagen blev derfor hjemvist, for at kommunen kunne træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren var berettiget til støtte eller hjælp efter reglerne om forbrugsgoder til at anskaffe et teknologisk hjælpemiddel i form af en robotstøvsuger. | 27-03-2012 | Støvsugere |
| 49-12 Svagsynet - kommunikationstekniske hjælpemidler - computer - væsentlig Ankestyrelsen fandt, at en computer med software i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet hos en kvinde med en svær og varig synsnedsættelse og leddegigt. Kvinden havde tidligere anvendt computer, e-mail og internet i dagligdagen. En computer anses som udgangspunkt som sædvanligt indbo, men der er en særlig bestemmelse i forhold til blinde og svagtseende i bekendtgørelsen om hjælpemidler. Ankestyrelsen bad kommunen om at afdække kommunikationsbehovet for de bedst egnede og billigste produkter med henblik på en samlet løsning. Note:Principafgørelsen erstatter C-7-00 | 01-02-2012 | Stationære computere Tastaturer Specielle outputprogrammer |
| 10-12 Arbejdsskade - hjælpemidler - fremtidige udgifter - Fastsættelse af engangsbeløb til individuelt tilpassede sko/skoindlæg Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt om fremtidige behandlingsudgifter til individuelt tilpasset fodtøj. Vi fandt i alle sagerne, at sikrede havde behov for to specialfremstillede par sko/skoindlæg årligt resten af livet for at mindske arbejdsskadens følger. De sikredes varige behov for sko/skoindlæg til arbejde og fritid og det meget skiftende klima i Danmark bevirkede, at vi mente, at to par sko/skoindlæg årligt var nødvendige. | 03-01-2012 | Fodortoser Ortopædiske sko til at reducere deformiteter |
| 9-12 Arbejdsskade - hjælpemidler - fremtidige udgifter - Fastsættelse af engangsbeløb til individuelt tilpassede sko/skoindlæg Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt om fremtidige behandlingsudgifter til individuelt tilpasset fodtøj. Vi fandt i alle sagerne, at sikrede havde behov for to specialfremstillede par sko/skoindlæg årligt resten af livet for at mindske arbejdsskadens følger. De sikredes varige behov for sko/skoindlæg til arbejde og fritid og det meget skiftende klima i Danmark bevirkede, at vi mente, at to par sko/skoindlæg årligt var nødvendige. | 03-01-2012 | Fodortoser Ortopædiske sko til at reducere deformiteter |
| 8-12 Arbejdsskade - hjælpemidler - fremtidige udgifter - Fastsættelse af engangsbeløb til individuelt tilpassede sko/skoindlæg Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt om fremtidige behandlingsudgifter til individuelt tilpasset fodtøj. Vi fandt i alle sagerne, at sikrede havde behov for to specialfremstillede par sko/skoindlæg årligt resten af livet for at mindske arbejdsskadens følger. De sikredes varige behov for sko/skoindlæg til arbejde og fritid og det meget skiftende klima i Danmark bevirkede, at vi mente, at to par sko/skoindlæg årligt var nødvendige. | 03-01-2012 | Fodortoser Ortopædiske sko til at reducere deformiteter |
| 225-11 Hjælpemiddel - merudgifter - driftsudgifter - el Udgifter til el til opladning af hjælpemidler kunne ikke ydes som en merudgift, da der var tale om en almindelig driftsudgift. Reglen om merudgifter kan alene anvendes i de situationer, hvor der er tale om en udgift som følge af brug af hjælpemidlet, som er helt udforholdsmæssig eller urimelig for borgeren. I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at selvom borgeren havde flere hjælpemidlter, som samlet brugte el for mere end 600 kr. om året, medførte det ikke, at hans elforbrug var uforholdsmæssigt stort. | 01-12-2011 | Motoriserede kørestole Personløftere Senge og separate sengebunde med motoriseret indstilling |
| 223-11 Hjælpemiddel - beskyttelsesmaske - åndedrætsværn - MCS - duftoverfølsomhed - kemikalieoverfølsomhed Beskyttelsesmaske kunne ikke ydes som hjælpemiddel til en kvinde med MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed). Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke er en lægefaglig forklaring på de fysiologiske mekanismer, der udløser symptomerne, og der er ikke dokumentation for effektiv behandling. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke er lægevidenskabelig dokumentation for, at beskyttelsesmaske virker mod MCS. Note:C-22-08 ophæves samtidig. | 01-12-2011 | Hjælpemidler til øjen- og ansigtsbeskyttelse |
| 197-11 Hjælpemidler - frakendelse - reservehjælpemiddel - væsentlighedskriterium En kommune var berettiget til at frakende en borger en manuel kørestol og en minicrosser i forbindelse med tilretning af el-kørestol. Det daglige kørselsbehov var dækket med el-kørestolen og den bevilgede handicapbil, som borgeren selv kørte. En minicrosser og en manuel kørestol ville således ikke yderligere afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. | 01-11-2011 | Manuelle kørestole Motoriserede kørestole |
| 161-11 Merudgifter - nødvendig - kanylebokse Udgifter til kanylebokse til bortskaffelse af brugte kanyler kan ikke dækkes efter reglerne om nødvendige merudgifter. Ankestyrelsen fandt, at udgifter til kanylebokse må betragtes som en omkostning, der er forbundet med brugen af kanyler. Der er derfor tale om en almindelig driftsudgift. Ankestyrelsen lagde til grund, at kanylerne var blevet ydet som hjælpemidler. Hjælpemiddelbekendtgørelsen regulerer udtømmende dækningen af driftsudgifter ved brug af hjælpemidler. Derfor kan udgiften ikke dækkes som en merudgift efter serviceloven. | 04-10-2011 | Injektionssprøjter til engangsbrug |







