Begreber på hjælpemiddelområdet

I det følgende beskrives et grundlag til forståelse af disse fem begreber.

Hjælpemidler

Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap.
Denne definition hviler på en dialektisk forståelse af begreberne funktionsevne og handicap, hvor funktionsevne omfatter de menneskelige egenskaber og evner, som er en forudsætning i forhold til et ideal for samspillet og samspilsmulighederne mellem et individ og omgivelserne, mens handicap omfatter menneskelige egenskaber og evner, som er begrænsende i forhold til samme ideal (jf. ICF, 2001, WHO).

Et hjælpemiddel kan således være et produkt, som er fremstillet og markedsført som et hjælpemiddel, eller et mainstream produkt med egenskaber, som i en given sammenhæng bidrager til at optimere en persons funktionsevne og reducere et handicap. Hjælpemidler er derfor ikke begrænset til produkter, der kan bevilges efter en bestemt lovgivning, eller produkter som er omfattet af et bestemt direktivområde.

Hjælpemiddelformidling

Hjælpemiddelformidling er en proces, der ideelt set resulterer i, at en person har et hjælpemiddel, der optimerer personens funktionsevne og reducerer handicap. Hjælpemiddelformidling omfatter problemafdækning, udvælgelse, tilpasning, rådgivning og bevilling af hjælpemidler med tilhørende opfølgning. Processerne indgår i et offentligt sagsbehandlingsforløb og fordrer fagprofessionel viden og praksiserfaring samt brug af terapeutfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige metoder.

APV-hjælpemidler

Begrebet APV-hjælpemiddel er udbredt i den kommunale praksis på hjælpemiddelområdet og anvendes fx om forflytningshjælpemidler, hjælpemidler til bad og toilet samt plejesenge. Begrebet refererer til hjælpemidler, som bringes i anvendelse under henvisning til arbejdsmiljølovens § 15, der omhandler arbejdsgiveres forpligtelse til at forsyne ansatte med tekniske hjælpemidler, som er nødvendige for at kunne udføre arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

I den kommunale praksis på hjælpemiddelområdet skelnes der mellem APV-hjælpemidler og personlige hjælpemidler, som bevilliges efter serviceloven:

• APV-hjælpemidler er produkter, der opfattes som arbejdsredskaber, der er nødvendige for sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at kunne yde pleje og omsorgsarbejde hos eller med en borger.


• Personlige hjælpemidler er produkter, som en borger selvstændigt anvender og som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne.

Det er principielt ikke muligt ensidigt at kategorisere et bestemt produkt eller en bestemt produkttype som enten et APV-hjælpemiddel eller et personligt hjælpemiddel. Det vil altid bero på en individuel og situationsbestemt vurdering.

Hvis et produkt fortolkes som et APV-hjælpemiddel, skal borgeren ikke ansøge om produktet. APV-hjælpemidlet skal stilles til rådighed af kommunen og udleveringen af produktet vil fx være en følge af en bevilling af personlig hjælp og pleje. Det er en suveræn kommunal beslutning, om plejepersonalet skal benytte et givent APV-hjælpemiddel, og borgeren har ikke ret til frit valg af et alternativt produkt.

Fortolkes produktet som et personligt hjælpemiddel, skal borgeren ansøge om en bevilling efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelser. Hvis borgeren får bevilliget hjælpemidlet har borgeren mulighed for enten at modtage det produkt, som kommunen stiller til rådighed, eller benytte sig af retten til frit valg.

Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi er et begreb, der anvendes på socialområdet, når der, i tilknytning til serviceydelser, afsættes ressourcer til innovation eller udbredelse af teknologiske løsninger med henblik på at løse opgaver hurtigere, bedre eller billigere end ved anvendelse af tidligere anvendte redskaber, teknologier eller metoder. Begrebet velfærdsteknologi er i den forstand ikke knyttet til bestemte produkter eller teknologier, men er knyttet til en formålsbestemt proces, der omfatter brug af teknologi.

Velfærdsteknologi på hjælpemiddelområdet

Velfærdsteknologi er ikke synonym med hjælpemidler, men det forhindrer ikke, at den konkrete teknologi, der indgår i en leverance af services, kan betragtes som et hjælpemiddel i relation til en borger. Forskellen på begreberne velfærdsteknologi og hjælpemidler er, at velfærdsteknologi har et proces- og leveranceunderstøttende perspektiv og hjælpemidler primært har et individuelt funktionsevneperspektiv.

Fx kan robotstøvsugere være en del af en velfærdsteknologisk indsats, når det politisk eller administrativt prioriteres, at udbrede anvendelsen heraf i en kommunal serviceydelse. Når udbredelsen er implementeret vil robotstøvsugeren kunne betragtes som et arbejdsredskab for hjemmehjælperen. Selve produktet, en robotstøvsuger, vil i andre sammenhænge kunne opfattes som et hjælpemiddel, som kompenserer for en funktionsnedsættelse, og gør det muligt for en person med handicap selvstændigt at varetage støvsugning. Potentialet for at anvende robotstøvsugere i en velfærdsteknologisk indsats og opfattelsen af hvorvidt robotstøvsugeren er et hjælpemiddel ændrer sig over tid i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Velfærdsteknologi på hjælpemiddelområdet kan på den baggrund defineres som teknologi, der anvendes i en proces, som tilrettelægges specifikt med det formål at understøtte den offentlige sektors leverance af velfærdsydelser til mennesker med funktionsevnenedsættelse.

Tilgængelighed

Tilgængelighed for mennesker drejer sig om at muliggøre adgang til at udføre aktiviteter, leve selvstændigt og deltage i samfundslivet. Hjælpemidler og hjælpemiddelformidling kan bidrage til øget tilgængelighed gennem tilpasninger.

Universelt design repræsenterer et designprincip, der retter sig mod den menneskelige mangfoldighed og har fokus på løsninger, som tilgodeser menneskers forskellige behov. Universelt design vedrører design af omgivelser, services og produkter, som er med til at mindske barrierer for aktivitet og deltagelse samt reducere behovet for hjælpemidler.

Der er således tale om et dynamisk samspil mellem tilgængelighed, design og anvendelse/udvikling af hjælpemidler i forhold til et ideal om et samfund med optimale muligheder for deltagelse og aktivitet for alle.