Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Situationsbestemt kamerakig er inkluderet i servicelovens § 128 b, som en tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes over for en person, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne risiko.

Processen for at tage situationsbestemt kamerakig i anvendelse er, at kommunalbestyrelsen indstiller dette til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, som kan træffe afgørelse om at tillade dette i en afgrænset periode.

Situationsbestemt kamerakig svarer til videoovervågning i realtid med følgende begrænsninger og systemkrav:

• Der skal være en tydelig indikation af, hvornår kameraet er tændt.
• Video- og billedsekvenser må kun tilgås i afgrænsede tidsperioder og kun foregå i nærmere definerede situationer.
• Det skal logføres, hvem der har tilgået video- og billedsekvenser, og hvornår dette er sket.
• Systemet må ikke optage, lagre eller gemme video- og billedsekvenser.

Øvrige tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som kan anvendes i relation til servicelovens § 128 b, fremgår af Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service og omfatter:

1. Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner
2. Teknologier til lydmonitorering
3. Teknologier til video- og billedmonitorering
4. Teknologier til lokalisering og sporing

For de fire produkttyper gælder, at de skal anvendes som:

1. en reaktiv alarm/notifikation eller
2. et tidsafgrænset digitalt tilsyn

Processen for at tage disse øvrige teknologier i anvendelse er, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom for den enkelte person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade, og forholdene i det konkrete tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. For voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, kan teknologier anvendes, hvis borger, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig.

Teknologier, som ikke er omfattet af servicelovens magtanvendelsesregler vil kunne anvendes, så længe teknologien ikke er ulovlig i henhold til anden lovgivning, eller borgeren ikke modsætter sig anvendelsen heraf.

I de efterfølgende afsnit gives yderligere forklaringer på de fire produkttyper, som aktuelt er inkluderet i bekendtgørelsen for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Forklaringerne efterfølges af links til produkttyper i Hjælpemiddelbasen, som kan være relevante.

Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner er, i henhold til bekendtgørelsen, teknologier, som kan anvendes til at overvåge aktivitet, inaktivitet og bevægelse fra eller skabt af en person og en persons kropslige reaktioner uden anvendelse af video-, billed- og lydteknologier.

Dette vil fx kunne omfatte:

Sensormåtter og -gulve der aktiverer et signal, når en person træder på måtten eller et afgrænset gulvareal. Måtten eller det sensoriske gulvareal kan fungere som en reaktiv alarm ved fald, forflytning eller passage af et område, herunder ind- og udgang gennem en dør. Et sensorisk gulvareal kan også anvendes til fx at identificere et specifikt bevægemønster eller en specifik aktivitet/inaktivitet.

Der findes også måtter, som er udformet til at placere i en seng. De fungerer således, at der aktiveres et signal, når personen står ud af sengen. Dette kan fx være relevant, hvis en person, der ikke er i stand til at kalde på hjælp, er i risiko for at falde, hvis vedkommende forlader sengen uden personlig assistance.

Systemer med væg- eller loftshængte sensorer designet til detektering af bevægelse eller forflytning kan fungere ved at aktivere et signal, hvis en person fx bevæger fra A til B eller rejser sig fra en kørestol.

Dør- og vinduesalarmer kan fungere som en reaktiv alarm ved en dørs eller et vindues åbning/lukning eller fx ved en persons ind- eller udgang.

Til monitorering af bevægelse over større afstande findes personsøgere og personfindere med geofencing, som kan indstilles til at give en reaktiv alarm, når et defineret område forlades, eller hvis en person bevæger sig ind på et defineret område. Det definerede område kan enten etableres ved, at grave et kabel ned, som afgrænser området, fx en have. Her er princippet det samme, som anvendes ved mange robotplæneklippere. Det markedsføres fx under betegnelsen ”demensring”.
I andre produkter kan funktionen "geofencing" være baseret på GPS eller anden trådløs koordinat teknologi. Det vil sige, at området, som man ønsker at afgrænse, defineres ved angivelse af koordinater.

Alarm- eller notifikationsgivende systemer, og systemer som kan udføre et tidsafgrænset digitalt tilsyn, kan anvende sensorer til monitorering af kropslige reaktioner. Det kan være bl.a. være sensorer, som måler fysiologiske parametre som fx, puls, blodsukker eller vejrtrækning eller kropslige reaktioner på baggrund af ubalance i stimuli, fx rysten eller rokke/gynge bevægelser. Det vil også kunne omfatte sensorer til monitorering af kropslige udfald resulterende i et fald. Disse sensorer vil fx kunne være integreret i et smartwatch, et armbånd eller et smykke, og der findes eksempler herpå i følgende produktgrupper:

• Kropsbårne automatiske nødkald
• Blodsukkermålere
• Udstyr til monitorering af fysiske aktiviteter og fysiologiske tilstande

Teknologier til lydmonitorering er i henhold til bekendtgørelsen teknologier, som kan anvendes til at overvåge lyd fra eller skabt af en person i realtid.

Teknologierne kan være konfigureret til at give en reaktiv alarm eller notifikation ved fx en specifik lyd, en særlig lydsekvens eller ved en høj lydstyrke.

Det kan fx være lyde skabt i affekt, på grund af mistrivsel, ved selvskade eller lyde som på anden måde signalerer en situation med risiko for personskade.

Teknologierne kan også være konfigureret til at udøve et tidsafgrænset digitalt tilsyn, som har til formål at sikre omsorg, værdighed og tryghed eller at tilgodese hensynet til fællesskabet.

Teknologierne må ikke anvendes til tovejskommunikation mellem borger og personale, og ved direkte realtime transmission af lyd må dette ikke foregå på åbne frekvensbånd. Desuden må lydmateriale ikke optages, gemmes eller lagres.

Løsninger til lydmonitorering kan eventuelt etableres ved sammensætninger eller tilpasning af produkter fra følgende produkttyper i Hjælpemiddelbasen:

• Signalgivere
• Udstyr til monitorering af fysiske aktiviteter og fysiologiske tilstande
• Kropsbårne automatiske nødkald
• Ikke-kropsbårne automatiske nødkald

Teknologier til video- og billedmonitorering er i henhold til bekendtgørelsen teknologier, som kan anvendes til at overvåge en person i realtid, uden at der gengives en genkendelig videosekvens eller et genkendeligt billede af personen. Video- og billedmateriale må ikke optages, gemmes eller lagres.

Teknologierne kan være konfigureret til at give en reaktiv alarm eller notifikation ved fx en specifik hændelse, en særlig kropslig eller fysiologisk adfærd/hændelse eller ved en ekstrem fysisk reaktion.

Det kan fx være hændelser skabt i affekt, på grund af mistrivsel, ved selvskade eller hændelser, som på anden måde signalerer en situation med risiko for personskade.

Teknologierne kan også være konfigureret til at udøve et tidsafgrænset digitalt tilsyn, som har til formål at sikre omsorg, værdighed og tryghed eller at tilgodese hensynet til fællesskabet.

Løsninger til video- og billedmonitorering kan eventuelt etableres ved sammensætninger eller tilpasning af produkter fra følgende produkttyper i Hjælpemiddelbasen:

• Signalgivere
• Udstyr til monitorering af fysiske aktiviteter og fysiologiske tilstande
• Kropsbårne automatiske nødkald
• Ikke-kropsbårne automatiske nødkald

Teknologier til lokalisering og sporing er i henhold til bekendtgørelsen teknologier, som kan anvendes til at lokalisere og spore personer.

Lokaliserings- og sporingssystemer til personer består af en mobil sporingsenhed og en modtagerenhed. Den mobile sporingsenhed kan være udformet, fx som et armbånd eller et smykke, og bæres af den person, som man ønsker at kunne lokalisere eller spore. Modtagerenheden kan være placeret hos en omsorgsperson eller på en alarmcentral.

Systemerne kan konfigureres, så modtageren kun kan lokalisere eller spore ”på forespørgsel”. Det betyder, at systemet ikke vil kunne anvendes til at give modtageren kontinuerlige oplysninger om sporingsenhedens position, alene gør det muligt at forespørge om den aktuelle position, når der er behov for lokalisering eller sporing.

Formålet med at anvende lokaliserings- og sporingssystemer er at forebygge eller hindre personskade ved at lokalisere eller spore personer, der færdes selvstændigt, men som fx er i risiko for at miste orienteringen, fare vild eller ikke at vende hjem igen.

De fleste lokaliserings- og sporingssystemer til personer anvender GPS-teknologi. Den mobile senderenhed kan være udformet på forskellige måder af praktiske og individuelle hensyn. Fx kan senderenheden være indbygget i et armbåndsur, inkluderet i en smartphone eller være udformet som et armbånd med en ”alarmknap”, så brugeren også kan kalde på hjælp. Der findes også løsninger med 2-vejs kommunikation, hvor der kan kommunikeres til og fra senderen.

Der er i servicelovens § 124 en række grundlæggende betingelser for magtanvendelse, som skal følges. Dette gælder dermed også ved brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi til borgere, der er inden for målgruppen af magtanvendelsesreglerne:

• Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige, og indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
• Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
• Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
• Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgrebet skal også tidsmæssigt begrænses mest muligt.

Personalet skal altid gøre, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til et nødvendigt indgreb. Magt kan kun komme i betragtning, hvis det ikke er muligt at løse situationen på anden vis. Hvis magt er påkrævet, skal der anvendes den mindst indgribende form for magt, som samtidig er tilstrækkelig i den konkrete situation. Man bør arbejde med at finde ud af, hvorfor borgeren handler, som vedkommende gør, i de situationer, der fører til magtanvendelse. Det handler derfor også om at identificere, om rutiner eller andre forhold kan ændres, så de situationer, der udløser behovet for magtanvendelse, kan forebygges.

Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, som man vil opnå, og varigheden af indgrebet skal begrænses mest muligt. Et eksempel er en borger med demens i en plejebolig, som kan gå ture alene i umiddelbar nærhed af boligen, men som risikerer at miste orienteringen, hvis vedkommende bevæger sig for langt væk og dermed udsættes for fare. Når borgeren får en personlig alarm, så personalet kan registrere, hvornår den pågældende forlader boligen, og opspore borgeren igen, hvis vedkommende har været væk i længere tid, kan være et mindre indgreb end at begrænse borgerens færden på anden vis. Borgeren kan dermed fortsat gå ture alene.